VERNER PANTON-EN VERDENSSTJERNE - Film og samtale (en særlig nordfynsk fremvisning med en fortælling om Pantons rødder på Nordfyn)
Verner Panton er en af de mest markante danske designere nogensinde – og samtidig en nordfynsk dreng, der satte farver på verden.
Nu får vi en særlig mulighed for at opleve Danmarks Radios nyeste portrætprogram om Verner Panton – og høre historien bag programmet.
Tilrettelæggeren Anne Pedersen fra DR Kultur kommer til Bogense og introducerer programmet. Efter fremvisningen fortæller hun om arbejdet med udsendelsen og svarer på spørgsmål fra publikum.
Anne Pedersen arbejder som redaktør og tilrettelægger i DR Kultur og står bag en række kulturprogrammer, bl.a. Smagsdommerne, Kulturelt, Vild med bøger, Bøger, der gør en forskel, Nordisk design – en kærlighedshistorie, Hvad tror danskerne på? og senest ”Verner Panton – en dansk verdensstjerne”.
DR beskriver programmet sådan:
Verner Panton designede farverige lamper og stole, der provokerede i sin samtid – og som i dag er elskede ikoner. I år ville han være fyldt 100 år, og fra Basel knokler hans datter og enke for at værne om hans designarv.
Panton drømte om at gøre os friere. Med plastik, stærke farver, bløde former og psykedeliske totalmiljøer udfordrede han vores måde at være sammen på. Han var langt fra dansk designs ideal om træ og afdæmpede kulører og måtte ud i Europa for at finde producenter og få sit store gennembrud.
Efter visningen fortsætter aftenen med den nordfynske historie om Verner Panton.Arrangørerne bag den lokale fejring af Pantons 100-års jubilæum fortæller om hans familie, hans opvækst og de spor, familien satte på Nordfyn.
Det bliver en uformel og nærværende aften, hvor vi både ser den store internationale historie – og den lokale nordfynske fortælling bag verdensstjernen.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 8. april 2026 kl. 19:00 til 21:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 8. april 2026 kl. 16:00
Sted
Multisalen v. Bogense Skole
Gyldensteensvej 2
5400 Bogense
Arrangør
Foreningen KULT
Tlf. +45 40243343
foreningenkult@gmail.com
Denne side er lavet i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Arbejdet med arrangementer bliver meget nemmere og meget mere sikkert, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Foreningen KULT bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser